Workshops

Book en workshop til din kirke, skole eller forening

Hvordan står det egentlig til med udbredelsen af evangeliet i verden i dag?

OM arbejder med mission blandt de mindst nåede i over 110 lande og gennem de sidste 65 år har vi på den måde samlet stor viden og erfaring omkring international mission. Vi brænder for at inspirere og motivere mange flere danskere til at engagere sig i mission! Gennem disse spændende foredrag og workshops får du og dit fællesskab ny og overraskende viden om det, der ligger allermest på Jesu hjerte, nemlig at alle mennesker i hele verden får lov at høre om Ham.

Praktisk information

Book os til en gudstjeneste, et undervisningsoplæg i skolen, en workshop for menigheden eller en inspirationsaften med kirkens ungdomsgruppe. Al undervisning er tilrettelagt med henblik på den relevante målgruppe og indeholder altid en afvekslende variation med levende fortællinger, billeder, videoklip m.m.
Vi tilbyder både nedenstående foredrag og skræddersyede oplæg. Skriv eller ring til assisterende landsleder Finn Jøssang og hør mere: finn.joessang@om.org - 44109355

Mission completed?

Jesus sagde ”Gå derfor ud og gør alle folkeslagene til mine disciple”. – Men er selve ideen om  mission ikke ved at være lidt outdated? Er mission stadig relevant i det 21. århundrede? Kan det passe, at der stadig er mennesker, der aldrig har hørt om Jesus?

I dette foredraget kigger vi nærmere på:

  • Hvad er status for udbredelsen af evangeliet i verden anno 2023? 

  • Hvad er mission, og hvad er det ikke?

  • Hvad betyder begrebet ”de mindst nåede”?

  • Er mission kun for særligt udvalgte kristne?

  • Hvordan kan du være involveret som den, du er?

Guds store mission

Vi mennesker har mange drømme og planer for vores liv. Men hvad er Guds plan med vores verden egentlig? Hvad er Hans helt store verdenshistoriske masterplan?

I dette foredrag kan du lære mere om:

  • Hvorfor har Gud en mission, og hvad drejer den sig om?

  • Hvad er de store linjer i bibelhistorien og hvad har det med mission at gøre?

  • Hvorfor kalder Gud os mennesker til at deltage i hans store mission?

Bogen der forandrer verden

Mange mener, at Bibelen er en forældet bog som passer bedst på et museum med andre gamle fund fra oldtiden. Bibelen har uanset ingen aktuel betydning for det moderne mennesket, siger de. Andre mener at vi er i gang med at save væk den gren vi sidder på, og at Bibelen stadig taler til mennesker og samfund i dag. Hvordan skal vi forstå alt dette?

I dette foredrag lærer du mere om:

  • Hvorfor moderne mennesker ofte er skeptiske til Bibelen som udgangspunkt.

  • Hvordan Bibelen og dens budskab har forandret civilisationer og samfund til det bedre

  •  Hvilken påvirkning kristne værdier haft på politik, samfundsliv, videnskab og kulturliv mv.

  • Hvordan bibeloversættelse ofte går hånd i hånd med menneskerettighedsarbejd, uddannelse og demokratisering

Hvem underviser?

young people learn about OM in Denmark

Finn Jøssang

Finn Jøssang er opvokset i Sydamerika, hvor hans forældre var udsendt som missionærer for Norsk Luthersk Misjonssamband. Han brænder for global mission og har blandt andet været ansat som bibelinspirator hos Bibellæseringen i Norge, kommunikationsmedarbejder i Det Norske Bibelselskab, børne- og ungdomsarbejder i YWAM og projektleder for undervisningsmaterialer i Luthersk Missions Børn og Unge i Danmark. Finn er en inspirerende formidler, der med humor og mange eksempler fra hele verden fastholder både unge og gamle tilhørere.

Oftest har Finn en tidligere udsendt med, som kan fortælle om egne erfaringer med at dele evangeliet med de mindst nåede.

Hvad koster et workshop?

OM Danmarks workshops er i udgangspunktet gratis, bortset fra transportudgifter fra København samt at der ved eventet bliver lavet en indsamling til fordel for vores arbejde blandt verdens mindst nåede.